Menu

Nyt fra bestyrelsen - Info og TAK...

image
07. august 2017 kl. 10:31

Info og TAK til alle i og omkring boldklubben

Først og fremmest vil jeg, som formand og på vejene af bestyrelsen, sige en stor tak til alle de frivillige der har hjulpet før, under og efter markedet. Det er dejligt at der er folk der tager en vagt på parkeringen, i pølseteltet eller andre steder på markedspladsen.

I sær en stor tak til Pølseholdet for deres store arbejde med planlægning, klargøring af pølseteltet og arbejdet med at udfyldevagtplanen.

Ligeledes en tak til dem der har stået for vagtplan, opsætning og nedtagning af boldklubbens parkering.

Nu nærmer efterårs sæsonen sig med træning og kampe.

Holdsamarbejdet mellem Vorbasse Boldklub og Hejnsvig IF er blevet udvidet så der nu er samarbejde omkring alle hold fra u13-u19 på drenge og pige siden.

I efteråret er der kommet et par hold mere i boldklubben:

Et senior damehold startes op og vi håber at der vil god opbakning til dette hold, der kommer til at træne i Vorbasse hver onsdag kl. 19, trænerne er Lars Christensen og Erling Starup.

Det er også tilmeldt et u19 drengehold i samarbejde med Hejnsvig IF, holdet vil træne i henholdsvis i Hejnsvig og Vorbasse. Carsten Holmgaard er kontaktperson i Vorbasse.

Kom gerne på stadion og bak op omkring alle boldklubbens hold. Kampprogram kan ses på vorbasseboldklub.dk

En stor tak til alle trænere, holdledere og forældre der er til glæde og gavn for fodbold og for små og store i Vorbasse og omegn

 

                                                                 Fodbold hilsner formand, Torben Due Pedersen

 

Luk