Menu

Referat Generalforsamlinger 2018

image
Karina Agerskov Chüsler
07. februar 2018 kl. 14:34

Referat af Ordinær Generalforsamling i Vorbasse Boldklub af 1912

Tirsdag den 30. januar 2018 kl. 19.00 i Vorbasse Fritidscenter

 

Dagsorden ifølge vedtægterne:

  1. Valg af dirigent og skrift fører
  • Tommy Saugmann er foreslået og valgt
  • Generalforsamlingen er lovligt varslet på Vorbasse.dk og Vorbasseboldklub.dk
  • Karina Agerskov Chüsler fører referat
  •  
  1. Aflæggelse af formandens beretning

Beretning fra formand Torben Due Pedersen:

  • Stor TAK til alle hjælpere, trænere, opstreger, hjælpedommere samt alle de frivillige der gør at vi kan have Vorbasse Boldklub
  • Nye hold er startet op i samarbejdet med Hejnsvig, U19 og Dame senior
  • Stigende medlemstal, pga. de nye hold, desværre mindre på de små årgange
  • Kontingent hævet en smule i 2017 pga. manglende resultat i 2016
  • Håb om automatisk opkrævning af kontingent fra 2018
  • Spillertøjet, kom endelig efter sommerferien, efter mange problemer med leverandør
  • Der skal købes lokalt fremadrettet
  • Åwen Awden var fodbold klubben repræsenteret med små fødder med træning og U8/9 spillede venskabskamp mod Hejnsvig. Damesenior skulle have haft en kamp, men modstanderne meldte desværre afbud
  • Juniorturen går i 2018 til Amsterdam. Holdende der skal af sted er blandet hold fra Vorbasse/Hejnsvig. Ingen direkte tilskud til turen men Vorbasse Boldklub har videre givet afrydning af hede i Klelund, som ellers ville tilfalde Boldklubben
  • Samarbejdet med Hejnsvig gør at der kan tilbydes fodbold på flere årgange.
  • Sammenlægning med Hejnsvig på senior siden. Mange fra U19 som er sammenlagt, rykker op til senior efter sommerferien.
  • Sammenlægningen på Senior var for tidlig og en hurtig beslutning der skulle tages ifølge formanden. Dog var de nervøse for at Hejnsvig så sig om efter andre klubber til samarbejde. Hvis det skulle ske ville samarbejdet i ungdomsårgangene smuldre og Vorbasse boldklub ville stå alene tilbage. Derfor er der indledt et samarbejde på herre senior med opstart i dette forår
  • Begge klubber har hver et serie 4 hold i hver sin pulje og derfor kan det lade sig gøre nu
  • Og det er en rigtige træner, til at drive dette i gang
  • Bestyrelsen har bestået af Karina, Poul Erik, Rico, Simon og Torben. Simon har ikke kunnet deltage sidste halvår. Bestyrelsen skal være fuldtallig for at kunne varetage opgaverne fremad
  • Bestyrelsen har ikke været gode nok til at informere om beslutninger og arbejdet, til alle med tilknytning til klubben, det beklager formanden
  •  

Spørgsmål:

Det med kursiv er en blandet svar fra både bestyrelsen samt andre der deltog ved mødet

 

Seniorsammenlægning:

  • Hvorfor er spillere, trænere mv. ikke blevet inddraget? Bestyrelsen beklager og set i bakspejlet skulle det have været drøftet her på Generalforsamling før aftalen blev lavet. Bestyrelsen mener at det er fremtiden at lave samarbejdet og mener tiden er der nu
  • Hvor bindende er aftalen? Der er lavet kontrakt, søgt om sammenlægning - som er godkendt, det kan ophæves ved at vælte bestyrelsen
  • Hvorfor ikke vente? Det er ikke godt at ligge senior sammen hvis det går ned af bakke, bedre at gøre det nu når det går godt
  • Signalet fra spillere var nej til sammenlægning sidste år, tør man ikke tage samtalen igen? Igen nævnes den dårlige kommunikation fra bestyrelsen med beklagelse. Men hvis der skal lyttes til alle, er der mange forskellige svar og mange vil være negative. Det var forældrene også til ungdomsholdene før de blev lagt sammen.
  • Og sammenlægningen er bedst nu grundet DBUs erfaringer i stedet for til sommer.
  • Nogle spillere vil forlade klubben nu? Træner, senior udvalg og bestyrelsen vil arbejde sammen for alle bliver og det bliver godt.
  • Bestyrelsen har snakket med Starup/Agerbæk klubberne da de har lavet samme samarbejde i klubberne med Senior. De har lagt i Danmarksserie/serie 1, så for dem har samarbejdet lykkes.

U19 samarbejdet:

  • Manglende trænere? Det har været sådan fra starten var det en nødløsning og det har også været meldt ud. Der skal findes trænere mv. til holdet her i foråret.

Juniortur:

  • Hvorfor betaler boldklubben ikke et beløb til hver spiller? Da regnskabet i 2016 var så dårlig var bestyrelsen nødt til at gøre noget andet. De blev af en forældre til små fødder sat i kontakt med Klelund, afrydning af hede, og valgte at tilbyde dette stykke arbejde til de spillere der skulle af sted for at samle ind til turen. Dette skulle ellers tilfalde klubben. Første gang i Klelund har alle årgang været repræsenteret men pengene er stadig gået til juniorturen. En anden mulighed kan være at hæve kontingentet for alle så der er mere i overskud og derved kan klubben betale et beløb, men det mener bestyrelsen ikke er fair.
  • Er de årgange der skal af sted ikke lidt forkælet da det er en selvfølge alle skal med og forældrene ikke mener der skal ydes et stykke arbejde for at komme af sted? Det er i år lagt op til et udvalg (bestående af forældre) hvordan det er strikket sammen, de har valgt at alle skal deltage i 2 ”arbejdsdage”. Ved at deltage de to gange er egenbetaling kun 500 kr. - hvis ikke betales fuldt beløb. Der bliver søgt fonde mv. for at betale det resterende. Det giver noget sammenhold at komme med på denne tur som bliver ved hele vejen op, U19 spillere snakker stadig om denne tur. Muligvis skal bestyrelsen sætte et bestemt antal kroner af til holdene når de skal af sted, men det er svært at se om klubben har overskud og hvor mange hold der skal af sted.
  • Dem der skal med på turen og deres forældre skal også lære at yde lidt for at komme med, og ikke regne med det hele bliver betalt, det er også godt at lære de unge. Altså at opdrage dem til at hjælpe til ved klubberne.
  • Hvad er egenbetaling for dem der også var med sidste gang? Der er 2 som var med sidst også og de betaler det samme som de andre.
  • Hvor mange skal af sted? 2 drengehold fordelt på 2 årgange + 1 pigehold fordelt på 3 årgange - alle deltager under U15.

Hvis bestyrelsen ikke bliver fuldtallige hvad kan så ske? (Ideer blev smidt op)

  • Sammenlægning af klubben med Hejnsvig Pt. er der ikke overvejelser ang. sammenlægning, men kan være muligt på sigt. Men bestyrelsen i Hejnsvig er også klar til at lave et fuldt samarbejde med klubben.
  • Lægges under KFUM i Vorbasse - Formanden for KFUM idræt er klar på samarbejde med Boldklubben
  •  
  1. Forelæggelse af det reviderede regnskab
  • Aktivitetstilskuddet er faldet grundet der gives mere til børn og unge fra kommunen end til U19+senior
  • Der er stammet op flere steder
  • Administration post reduceret med 11.000 kr.
  • Overskud på ca. 14.000 kr. samt investering i container (39.000 kr.)
  • Udeblivelser samt indberetninger er dumt at betale og dem er der nogle stykker af så en opfordring til trænere om at se lidt på det
  • Præmiespil er solgt i 2016 men udgifterne til præmierne er i 2017
  • Overskud i pølsetelt er 130.000 kr.
  • Parkering 45.000 kr.
  • Fyrværkeri 21.000 i 2018 samt et lager på 13.000 kr.
  • Sponsor penge der ikke er opkrævet endnu ca. 20.000 kr.
  • Vorbasse fonden har givet 16.000 kr. til læskure som der er dialog med hallen om
  • Junior tur er betalt 70 % i 2018
  • Der er mange poster i år som ikke kommer igen lige med det samme, bla. Spillertøj, container, grill til pølseteltet mv.Spørgsmål:
  •  
  • Hvorfor betaler sponsorer til spiller tøjet ikke på en gang? Det er svært at finde sponsorer og derfor har den tidligere bestyrelse taget den beslutning at tøjet bliver betalt over tre år.


  1. Behandling af forslag
  • Ingen indkommende5.     Valg af bestyrelse og suppleanter
  •  
  • På valg:Poul Erik Jessen (ikke på valg)Rico Laustsen (udtræder) 
  • Simon Starup (modtager ikke genvalg)
  • Karina Agerskov Chüsler (ikke på valg)
  • Torben Due Pedersen (modtager ikke genvalg)
  • Mange forslag til nye - Kun en sagde ja tak:
  • Carsten Rasmussen
  • Der bliver indkaldt til ekstraordinær generalforsamling
  •  
  1. Valg af revisor
  • Forslag er HC og Jens M
  • Generalforsamlingen har genvalgt.
  •  
  1. Eventuelt

 

 

 

 

Referat fra ekstraordinær generalforsamling:

      Velkomst ved Poul Erik

  • Valg af ordstyrer

       Her blev Tommy Saugmann valgt

  • Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer

       Carsten Holmgaard (1 år) og Bjarne Kring (2 år) blev valgt ind

  • Valg af suppleanter / Drøftelse af fremtid

       Suppleant: Jacob Mortensen / Ingen drøftelse da bestyrelsen blev fuldtallig

 

Luk