Menu

Vorbasse/Hejnsvig Herrer Serie 3 spiller playoff kamp

image Playoff kamp Torsdag 27/6 kl. 19:00 på Vandfax-Stadion i Hejnsvig
26. juni 2019 kl. 15:01

Vorbasse/Hejnsvig Serie 3 Herrer spiller playoff kamp mod Ribe BK om en plads i Serie 3

Det er vind eller forsvind for Serie 3 Herrer fra Vorbasse/Hejnsvig, når der torsdag aften d. 27/6 kl. 19.00 bliver fløjtet op på VANDFAX-Stadion i Hejnsvig, i en playoff kamp mod Ribe BK fra Serie 4.

Det som længe lignede en sikker nedrykningsplads, er med en kanon slutspurt ændret til en ekstra livline til playoff kampen i morgen torsdag. Holdet fik 4 sejre og en uafgjort i de sidste 6 kampe og sluttede på en 6. plads i puljen og retten til at spille mod en 2´er fra Serie 4.

Vi kommer med masser af selvtillid og håber, at der bliver masser af opbakning fra tilskuere fra begge byer, siger træner Brian Aagaard. Jeg håber rigtig meget for drengenes og klubbens skyld, at vi får en sejr at gå på sommerferie med, slutter Brian Aagaard.

Grillen vil være tændt, og betjeningen i klubhuset i Hejnsvig vil være klar til at give alle en god fodboldaften.

Luk